Vin til burger

Vin til burger

Hjemmelavet burger med en saftig bøf, salat, tomat, cheddarost og måske en skive bacon og severet med hjemmelavede pommes frites til - så bliver det altså ikke meget bedre!

Hvordan skal vinen være

Vine der vil passe til den klassiske burger må gerne have god fylde, være frugtig og sødmefuld og have en forholdsvis høj alkoholprocent. Dette er uanset om bøffen har været en tur på panden eller grillen.

Rødvin til burger

Den helt oplagte ledsager til retten vil være en rødvin fra burgerens eget hjemland - en californisk zinfandel. Et andet godt match er en italiensk primitivo, som også har masser af fylde og frugtsmag. Begge vine er lavet på samme drue - primitivo, der blot hedder zinfandel i USA.

Hvidvin til burger

Hvis du foretrækker at drikke hvidvin, kan det også fint fungere. Her vil en oversøisk chardonnay - enten californisk eller australsk være gode valg. En fransk vin på druen gewurztraminer vil også kunne harmonere fint og være et spændende valg - især hvis bøffen er godt krydret.

Product added to compare.

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse, hvilket du accepterer ved brug af hjemmesiden. Læs mere om vores cookies her.