Verdejo Vinteo, Valdecuevas, Rueda

Verdejo Vinteo, Valdecuevas, Rueda

06308622035
På lager
99,00 kr.
Inkl. moms Levering 1-3 dage

Frisk og mellemfyldig spansk hvidvin lavet på druen verdejo. Den er god til lette fiskeretter, skaldyr, sushi, tapas, pasta, risotto og aperitif.

 

Lækker, fyldig og frisk hvidvin fra Rueda i det nordlige Spanien. Vinen har et flot lysgyldent udtryk med et grønligt skær og er lavet 100% på verdejo druen. Den har en dejlig fyldig og frisk eksotisk duft. I smagen er den fyldig, harmonisk og frisk med en meget balanceret syre. Den er frugtig med et let strejf af bitterhed, der er karakteristisk for denne drue. Eftersmagen er frugtig, mineralsk og let saltet.

Vinen laves i klassisk Verdejo-stil med 100% Verdejo–druer fra vinmarken “Cruz de San Martin” (700-800 m.o.h.). Vinstokkene vokser på en meget stenrig jordbund ved overfladen, hvilket giver en stabil modning og gode vandreserver i dybden. Vinene fra disse marker har altid en god finesse og mineralitet. Vinen er udelukkende vinificeret på ståltanke, med en skindmaceration, inden druerne presses. En lang, kølig gæring efterfølges af en modning “sur lie” i 4 måneder med løbende omrøring. Vinen aftappes efter en naturlig bundfældning. Verdejo druen dyrkes primært i Rueda distriktet, der er blevet udnævnt til at være Spaniens bedste hvidvinsområde.

Er du vild med tapas? Så se vores tapas pakke her.

Rueda

Vinregionen Rueda ligger ca. 170 kilometer nordvest for Madrid i autonomiet Castilla y León. Regionen er på størrelse med Fyn og er opkaldt efter den lille by Rueda, der ligger ved hovedvejen fra Madrid til León. Vinregionen ligger i den centrale del af fordybningen, skabt af floden Duero. Her findes bløde skråninger og store terrasser, der er skabt af Duerofloden og dets bifloder Trabancos, Zapardiel og Adaja. Vinmarkerne i Rueda ligger i 700-800 højde. Denne højde giver et koldt klima om natten og gør at druerne beholder deres aroma. Jorden har en karakteristisk brun farve, er rig på calcium og magnesium og har et højt kalkindhold. Derudover er jorden stenet, hvilket gør den veldrænet og luftig. En jordbud som denne er meget velegnet til grønne druer. Det er derfor på netop disse karakteristiske marker, at man finder de bedste vinmarker i Rueda.

Årgang
2021
Druesort
Verdejo
Land
Spanien, Rueda
Alkohol
13,5 %
Mad
lette fiskeretter, skaldyr, sushi, tapas, pasta, risotto og aperitif
Glas
Nydes af hvidvinsglas
Temperatur
10-12 grader
Skruelåg
Ja
Ingen anmeldelser
Product added to compare.

Vi bruger 1. og 3. parts cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse. Formålet er at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring, så du får det indhold, der er mest relevant for dig. Vi anvender både egne cookies og cookies fra tredjepart. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvis vi skal stoppe med at dele cookies med dig. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.