Gelber Muskateller Sparkling
1 Anmeldelser
På lager
159,00 kr.
Inkl. moms
Levering 1-3 dage
Mousserende østrisk vin på druen gelber muskateller (muscat). God til lette retter, aperitif, forretter og salater - eller som velkomstdrink. Flaskehalsen.dk gav ★★★★★.
Perlende og livlig mousserende vin med en herlig frisk frugtsmag. I glasset er der en skøn duft af hyldeblomst og gule druer. Denne vin er en selvskreven sommervin - eller hele året som velkomstdrink til årets fester.
Anmeldelser
★★★★★ Flaskehalsen.dk, 91 pts.: "Bobler kan være mange forskellige ting. Der findes de knastørre bobler fra Champagne, de sødmefulde italienske bobler, de blidere men stadig tørre spanske Cavaer – og så er der alle dem, der stikker lidt ud på andre måder. Denne østrigske flaske med bobler er skabt på druesorten Gelber Muskateller, og den har et friskt og lækkert frugtpræg, der især minder om æbler og friske pærer. Den er anderledes men superlækker, hvis du er ude efter en flaske gode bobler til aperitif – eller som et spændende og friskt alternativ til en god aften ved grillen".
Müller
Müller familiens ejendom er beliggende i det sydlige Kremstal og ledes af brødrene Stefan og Leopold Müller. Deres arbejdsområder er opdelt så det er Stefan der har ansvaret for vinmarkerne, mens Leopold er vinmageren og den salgsansvarlige. Familiens filosofi er at producere vin i respekt og harmoni med naturen. De enkelte markers potentiale udnyttes fuldt ud til at producere helt perfekt modne druer. De ønsker at gøre så lidt som muligt ved druerne og lader de færdige vine afspejle vinmarkernes fine aromaer. Familien lever af deres vinproduktion, men ser det mere som en stor passion. De mener at grundelementet i en stor vin, starter med en høj kvalitet i vinmarken. Det er ikke uden grund at familien vinder priser hvert år for deres vine, og høster flotte bedømmelser i store og anerkendte vinmagasiner.
Vinområdet Kremstal
Kremstal er et af Østrigs klassiske vindistrikter, der spænder over flere forskellige slags terroir. Kremstal består dels af ret stenede skåninger ned mod Krems, dels af mere flade og løssholdige jorde på begge sider af Donau. Generelt er der tale om livlige og frugtige vine på Grüner Veltliner druen. Jordbunden og klippeskråningerne i området resulterer i tørre, friske og fyldige hvidvine. Generelt laves der i dette område meget elegante og mineralske hvidvine. I området laves der også herlige rødvine. Den mest plantede blå drue er lokal druen zweigelt, der trives godt i det kølige klima.
Vi har også andre mousserende vine her.
- Druesort
- Gelber Muskateller (muscat)
- Land
- Kremstal, Østrig
- Alkohol
- 12 %
- Mad
- Lette retter, aperitif, forretter og salater - eller som velkomstdrink
- Temperatur
- 8-10 grader
- Restsukker gram/liter
- 18
Lækre bobler
Virkelig lækker! Sikker vinder og en de fleste kan li