Skøn, spændende og virkelig charmerende tysk chardonnay fra øverste hylde. Cremet, ren, salt og mineralsk fornemmelse i munden. Den er elegant og frisk i begyndelsen, med får hurtig en behagelig og god fylde. Den har dejlige dufte af stenfrugter og et elegant strejf af vanilje fra fadlagringen.
Drik vinen af store hvidvinsglas eller endda et Bourgogneglas, så den får maser af ilt og åbner sig.
Der bruges kun de bedste druer, der er nøje udvalgt og håndplukket. Druerne og skallerne er i kontakt med egen juice i mellem 24-30 time. Med en blid håndtering, beholdes de fine aromaer og mineraler i mosten. Gæringen foregår på franske 225 liters egetræs fade - nye og 2. gangs brugte. Vinen ligger sur lie = på gærresterne indtil august måned året efter (knap et år), hvilket giver en dejlig cremethed og god mundfylde. Vinen er fyldt ufiltreret, og har gemmepotentiale i op til 13 år fra høst året.
Anmeldelser:
Eichelmann: 4 stjerner
Navnet ”Muschelkalk” er muslingekalksten, som findes i jorden fra dengang området udelukkende var hav. Muskelkalk består især af kalksten, diverse lertyper, dolomiterkalksten og merkel - alle med markante fossiler. Det er altså en særlig gruppe af kalksten, der giver en helt særlig stil til vinen.
Vinhuset Becher-Landgraf
Vinhuset Becker-Landgraf ligger i hjertet af Rheinhessen, der er det største af i alt 13 vinområder i Tyskland i delstaten Rheinland -Pfalz. Vingården ejes og drives af ægteparret Julia og Johannes. Julia der er født Becker, overtog vingården efter sine bedsteforældre tilbage i 2003. I 2005 møder hun Johannes, der kom fra en anden vinproducerende familie, som han arbejdede for. Både Johannes og Julia er uddannet inden for vinproduktion faget og har altid været meget dedikerede og passionerede omkring vinfremstilling. De giftede sig i 2005 og har fra 2006 drevet og ejet gården sammen. Hermed var vinhuset Becker-Landgraf skabt og meget er forandret og udviklet siden da.
Deres logo J2 står for Julia og Johannes og deres dobbelte passion og samspil af gensidig inspiration. De er meget innovative og står fast ved det de mener er rigtigt. De formår at lave formidable vine i overensstemmelse med naturen og med respekt for og tæt forbindelse til jorden.

Julia og Johannes Landgraf
Selve arbejdet i marken er meget vigtigt for parret. Der dyrkes udelukkende efter økologiske metoder uden brug af kemikalier eller sprøjtemidler og der kunstvandes ikke. Der tilføres kun naturligt humus til jorden og hvis der mangler næringsstoffer eller mineraler i jorden, sørger de for at plante noget der kan tilføre det der mangler. Idet der ikke kunstvandes, går rødderne langt ned jorden for at finde vand og næring. Hermed dannes en naturlig og harmonisk udvikling af planterne og giver i sidste ende vine, der er rige på mineraler.
Arbejdet i kælderen er også vigtigt for parret. Druerne presses over længere tid, da det giver mere komplekse og rene vine. De tilsætter ikke gær, men bruger udelukkende naturgær. Hele 99% af deres druer er håndplukkede, hvilket giver vine af høj kvalitet. Dårlige druer efterlades, for at ende nede i jorden igen.