Gå til produktoplysninger
1 af 5

Menuvin.dk

Becker-Landgraf, Riesling Herrgottspfad

Becker-Landgraf, Riesling Herrgottspfad

Normalpris 249,00 DKK
Normalpris 0,00 DKK Udsalgspris 249,00 kr
Udsalg Udsolgt
Levering beregnes ved betaling.

Enkeltmarksvin på riesling druen af højeste kvalitet fra vores tyske vinhus Becker-Landgraf. I glasset har vinen en flot gylden farve og en skøn duft af citrus, hvide blomster og en anelse petroleum, som er klassisk for riesling druen. Vinen er kompleks, forfriskende, frugtig og mineralsk med en fyldig og harmonisk smag af citrus, honning og et let-krydret præg. Vinen er perfekt afbalanceret med sit frugtpræg og syrebalance. Den har en lang og behagelig eftersmag..

Druerne til vinen er håndplukkede og fra en sydvendt enkeltmark af højeste kvalitet, hvor høstudbyttet holdes nede på 35hl/ha. Når druerne er høstet, presses de først efter 24 timer. Vinen gærer spontant på vildgær på 1200 liters fade, der giver vinen sin blødhed. Vinen modner på gærresterne indtil august måned året efter, hvorefter de tappes på flaske. Vinen filtreres skånsomt en enkelt gang, hvilket er medvirkende til, at vinene udvikler sig og har dybde og kompleksitet. Denne vin har lagringspotentiale i 10-15 år.

Anmeldelser

Eichelmann 4 stjerner

Vinhuset Becher-Landgraf

Vinhuset Becker-Landgraf ligger i hjertet af Rheinhessen, der er det største af i alt 13 vinområder i Tyskland i delstaten Rheinland-Pfalz. Vingården ejes og drives af ægteparret Julia og Johannes. Julia der er født Becker, overtog vingården efter sine bedsteforældre tilbage i 2003. I 2005 møder hun Johannes, der kom fra en anden vinproducerende familie, som han arbejdede for. Både Johannes og Julia er uddannet inden for vinproduktion faget og har altid været meget dedikerede og passionerede omkring vinfremstilling. De giftede sig i 2005 og har fra 2006 drevet og ejet gården sammen. Hermed var vinhuset Becker-Landgraf skabt og meget er forandret og udviklet siden da.

Deres logo J2 står for Julia og Johannes og deres dobbelte passion og samspil af gensidig inspiration. De er meget innovative og står fast ved det de mener er rigtigt. De formår at lave formidable vine i overensstemmelse med naturen og med respekt for og tæt forbindelse til jorden. 

Julia og Johannes Landgraf

Selve arbejdet i marken er meget vigtigt for parret. Der dyrkes udelukkende efter økologiske metoder uden brug af kemikalier eller sprøjtemidler og der kunstvandes ikke. Der tilføres kun naturligt humus til jorden og hvis der mangler næringsstoffer eller mineraler i jorden, sørger de for at plante noget der kan tilføre det der mangler. Idet der ikke kunstvandes, går rødderne langt ned jorden for at finde vand og næring. Hermed dannes en naturlig og harmonisk udvikling af planterne og giver i sidste ende vine, der er rige på mineraler.

Arbejdet i kælderen er også vigtigt for parret. Druerne presses over længere tid, da det giver mere komplekse og rene vine. De tilsætter ikke gær, men bruger udelukkende naturgær. Hele 99% af deres druer er håndplukkede, hvilket giver vine af høj kvalitet. Dårlige druer efterlades, for at ende nede i jorden igen.



Se komplette oplysninger

Passer godt til:

Svinekød, fjerkræ, skaldyr, grillet fisk, svamperetter, krydret mad, røget/saltet kød, vegetarretter, asparges og ost

Årgang:

2020

Land:

  • Tyskland

Alkoholprocent:

12,5%

Serverings temp.:

10-12 grader °C

Druetype:

  • Riesling

Restsukker:

3.5 g/l