Denne hvide portvin kan meget: den er fyldig, fed, dyb - samtidig med at den er elegant og har en lang behagelig eftersmag. Den er flot og dyb ravfarvet med et hav af skønne dufte af tørrede frugter, karamel og nødder.
Anmeldelser
90 points Winemanual: "Fin intensitet i næsen med tørrede svesker og figner samt modne mandariner. Der er en god mængde tørret hø sammen med noter af egetræsplanker, bagværkskrydderi og brændt sukker. Gennemgående er der en duft af møbelpolish, som giver et lettere volatilt og løftet præg. Paletten har en fin renhed med slikkede noter af tørret frugt og sød citrus. De manglende fenoler fra drueskindet, som bl.a. ville have bidraget med pigment og tannin, giver vinen et lidt saftevandsagtigt udtryk. Vinen er ikke så oxideret og funky som en almindelig tawny, hvilket gør vinen mere børnevenlig. Eftersmagen byder dog på lidt valnød, hvilket afslører tawny-stilen".
90 points Sélectiones Mondiales des vins Canada Guldmedalje
Dalva
Huset Dalva har været igennem en fantastisk proces over de sidste mange år. Deres portvine er tydligvis blevet forbedret gennem årene. Husets dedikerede ambition er at tilhøre den bedste liga i Porto. De senere årtier har vist, at de er ved at nærme sig dette mål. Portvine fra dette hus, er alle af høj kvalitet - trods de budgetvenlige priser.