Blød, charmerende og helt igennem vellavet spansk rødvin fra La Horra området - det absolut bedste område i Ribera del Duero (ja, det er også her de kendte Pingus vine stammer fra). I glasset er der en skøn duft af frugt, lakrids, peber, rosmarin og vanilje. Smagen er behagelig blød med god dybde og spændende noter af blåbær, kirsebær, vanilje og noget animalsk. Det her er virkelig godt!
Vinen er lavet på tempranillo vinstokke med en alder på mellem 15-25 år. Vinen ligger 4 måneder på egetræsfade - 75% amerikanske og 25% franske. Dette tilfører vinen friskhed, dyb frugt, fin mineralitet, der er afrundet delikat af fadet - uden at tage overhånd.
Bodegaen Garcia Figuero
I slutningen af 1990´erne besluttede Bodegaen Garcia Figuero at starte egen vinproduktion, efter indtil da udelukkende at have leveret druer til tophuset Pesquera. Vinmageren hedder José Maria Garcia, og havde et stort drive og passion der gjorde, at han sprang ud i egen produktion. Han startede fra bunden, med at invistere i et vineri - et "all gravity" vineri, der sikrer en nænsom behandling af mosten uden brug af pumper. Dette giver en stabil vin, der bevarer sine aromaer bedst muligt. Vinhuset fik succes fra start og har fået mange flotte anmeldelser - endda fået flotte 95 point fra Robert Parker flere gange!