Chenin blanc druesorten stammer fra Loire i det vestlige Frankrig og er formentlig verdens mest alsidige sort. Vine på denne drue kan både være fine, længelevende søde hvidvine, men kan også være fine og tørre.
Vinene har typisk en svag blomsteragtig aroma med smag af mineralsk, æble og honning og har en forfriskende syre. Duftnoterne er lemon, grøn æble, pære, kvæde, lindetræ, honning og ristet hasselnød.
I Californien og Sydafrika bruges den til mange forskellige vine, som er både velafbalanceret og velafrundede. Derudover dyrkes druen også i New Zealand, Australien, Argentina og Chile.
Chenin blanc og mad
Drik vinen til lette retter, herunder fisk - evt. serveret med smørsauce, da syren giver smørret et godt modspil. Eller til kylling med flødesauce og grøntsager.