Vin til fjerkræ kan være flere ting, alt efter hvilken slags fjerkræ der er tale om. Der er meget forskel på om det er lyst og fedtfattigt kød fra en kylling, eller det lidt mørkere og federe kød fra en and. Tilbehøret der serveres til fuglen, har også indflydelse på hvilken vin der passer til retten. Skal der serveres waldorfsalat til fasanen eller syltede agurker til den grydestegte kylling?
Hovedregler du kan følge
Hvis der ses bort fra disse detaljer, er der nogle ganske få hovedregler du kan følge. Vinen til lyst fjerkræ, bør ledsages af en syreholdig vin, med lavt indhold af garvesyre og ingen eller meget behersket fadlagring. Vinvalget bør derfor falde på en lys/lettere rødvin, hvor et godt valg vil være en tysk spätburgunder, en New Zealandsk pinot noir, en italiensk sangiovese eller en fransk rødvin - Beaujolais eller Pinot Noir.
Alternativt en hvidvin med lidt sødme, hvor en enten østrigsk riesling eller tysk riesling vil passe godt. Eller prøv en fransk pinot blanc eller en østrigsk rosévin. En fransk orange vin vil også passe godt.
Vin til den lidt federe og mørkere fugl, bør ledsages af en federe og mere sødmefuld rødvin, hvilket betyder en rødvin med forholdsvis høj alkoholprocent. Her kan det anbefales af vælge en italiensk Amarone, en californisk zinfandel eller en australsk shiraz.