Laks kan tilberedes på rigtig mange måder, hvilket giver forskellige vin muligheder. Laks er en fed fisk og kræver derfor en vin med god syre, der skal kunne skære igennem fedmen.
Vin til fersk laks
Hvis der tages udgangspunkt i den ferske laks, der enten er ovnbagt eller dampet, vil en hvidvin med syre og fylde passe godt. Det absolut bedste valg er en klassisk hvid Bourgogne. Det kan både være en skøn, elegant vin fra Chablis, en mellemklasse vin fra Lugny eller en mere prisvenlig hvid bourgogne - alle på chardonnay druen. Når vi er i det franske, vil en brut Champagne også være en god ledsager til laksen.
En oversøisk chardonnay fra Staten Washington vil også fungere godt.
Vin til stegt laks
Til stegt laks, der med stegningen får en kraftig og ristet smag, vil en god vin ledsager være en fadlagret hvidvin på chardonnay druen. Et godt valg vil være en oversøisk fra Australien.
Se også vin til røget laks og vin til grillet laks her.