Der er flere spændende muligheder, når du skal vælge den perfekte vin til vildt. Der er meget stor forskel på vildt - både når det kommer til smag, kødets farve og konsistens. Betegnelsen "vildt" dækker over forskellge typer af kød. Fælles for typerne er, at de alle kommer fra vilde dyr, der enten har fjer eller pels. Vildt kød kan være lyst som fra en fasan og mørkt fra en hare eller et rådyr. Fælles for vildt smagen er, at den er kraftig, intens med en sødlig tone.
Helt generelt
Generelt kan man huske på, at vinvalget bør styres af kødets farve. Her er nogle forslag til rødvine, der passer til de forskellige "kød farver".
Vin til lyst fuglevildt
Til det lyse fuglevildt passer det med en tysk spätburgunder (pinot noir), en New Zealandsk pinot noir eller fransk pinot noir. En fransk pinot noir er generelt en god klassisk vildt vin.
Hvis hvidvin foretrækkes, vil et godt valg være en fransk Chablis på chardonnay druen eller en vin på pinot gris druen - enten tysk eller fransk.
Hvis det er lidt mørkere kød som fra en gråand, der ofte serveres med sødligt tilbehør, vil det passe godt med en lidt sødere vin med højere alkoholprocent. Her er et godt valg en italiensk amarone. Hvis tilbehøret er mere fyldigt i smagen, vil en nebbiolo - fra kommunen Lange eller Barolo fungere virkelig godt.
Vin til mørkt vildt kød
Til det mørkere vildt kød, er en fyldig og sødere vin passende. Amaronen passser godt hertil, en tysk fadlagret sankt laurent, en østrigsk rødvin, en fransk Chateauneuf du Pape, en spansk garnacha, spansk cuvée eller en shiraz fra enten St. Washington eller Australien. Skal der serveres waldorfsalat til kødet, vil en italiensk ripasso eller en sangiovese - evt. Brunello derimod passe godt.