Blåmuslinger har en lidt gennemtrængende og markant smag. De serveres typisk på en bund af urter og dampet i hvidvin - med eller uden fløde. Dertil serveres sprøde pommes frites og måske en grøn salat. Skøn kombination!
Hvilken vin til blåmuslinger?
Vi befinder os i hvidvinens verden og i den tørre ende, der ikke er fadlagrede. En tør sprød fransk hvidvin fra Chablis vil være oplagt her. Hvidvine på chardonnay og pinot blanc druerne vil også være gode vinvalg - prøv denne tyske vin, der er en blanding på disse to druer. Eller prøv en vin på riesling druen - der kan være enten tysk eller fransk.
Champagne til muslinger?
Ja, da! Det er et super godt match - men selvfølgelig også et vinvalg i den lidt dyrere ende. Champagnen kan både være en brut eller en rosé variant.
Se også vores generelle side om vin til fisk og skaldyr her.