• På tilbud!
Becker-Landgraf,...

Becker-Landgraf, Weissburger-Chardonnay Trocken

På lager
125,00 kr.
Inkl. moms Levering 1-3 dage

Frisk og cremet tysk hvidvin på druerne weissburgunder (pinot blanc) og chardonnay. God til skaldyr, vegetarretter, salater, frokost, fløde retter, asparges, champignon, mellem-stærke oste og på terrassen!

Antal Pris Du sparer
6 112,50 kr. 75,00 kr.
 

Interessant vin der føles fyldig og let på samme tid. Den har smag af moden frugt, friskhed, let saltet og mineralsk. I glasset er der skønne dufte af modne pærer, grønne æbler, fersken, abrikos, mandel og en anelse nødder.

Vinen har en behagelig balance med letheden og friskheden fra weissburgunder (pinot blanc) druen og fylden og cremetheden fra chardonnay druen. Det giver en frisk, livlig og moden vin med en behagelig eftersmag. Meget spændende vin!

Anmeldelser

3 druer i Gault Millau

Eichelmann giver ★★★★

Vinum Weinguide giver ★★★

Vinhuset Becker-Landgraf

Vinhuset Becker-Landgraf ligger i hjertet af Rheinhessen, der er det største af i alt 13 vinområder i Tyskland i delstaten Rheinland -Pfalz. Vingården ejes og drives af ægteparret Julia og Johannes. Julia der er født Becker, overtog vingården efter sine bedsteforældre tilbage i 2003. I 2005 møder hun Johannes, der kom fra en anden vinproducerende familie, som han arbejdede for. Både Johannes og Julia er uddannet inden for vinproduktion faget og har altid været meget dedikerede og passionerede omkring vinfremstilling. De giftede sig i 2005 og har fra 2006 drevet og ejet gården sammen. Hermed var vinhuset Becker-Landgraf skabt og meget er forandret og udviklet siden da.

Deres logo J2 står for Julia og Johannes og deres dobbelte passion og samspil af gensidig inspiration. De er meget innovative og står fast ved det de mener er rigtigt. De formår at lave formidable vine i overensstemmelse med naturen og med respekt for og tæt forbindelse til jorden. 

Vinparret Becker-Landgraf

Julia og Johannes Landgraf

Selve arbejdet i marken er meget vigtigt for parret. Der dyrkes udelukkende efter økologiske metoder uden brug af kemikalier eller sprøjtemidler og der kunstvandes ikke. Der tilføres kun naturligt humus til jorden og hvis der mangler næringsstoffer eller mineraler i jorden, sørger de for at plante noget der kan tilføre det der mangler. Idet der ikke kunstvandes, går rødderne langt ned jorden for at finde vand og næring. Hermed dannes en naturlig og harmonisk udvikling af planterne og giver i sidste ende vine, der er rige på mineraler.

Arbejdet i kælderen er også vigtigt for parret. Druerne presses over længere tid, da det giver mere komplekse og rene vine. De tilsætter ikke gær, men bruger udelukkende naturgær. Hele 99% af deres druer er håndplukkede, hvilket giver vine af høj kvalitet. Dårlige druer efterlades, for at ende nede i jorden igen.

Hos Menuvin er vi temmelig begejstrede for dette vinhus. De producerer nogle meget anderledes og troværdige vine og er vildt passionerede omkring deres arbejde. Prøv også deres rieslinggrauburgunder (pinor gris) og deres elegante rødvin på spätburgunder (pinot noir) druen.

Årgang
2022
Druesort
Weissburgunder (pinot blanc) og chardonnay
Land
Rheinhessen, Tyskland
Alkohol
12,5 %
Mad
Skaldyr, vegetarretter, salater, frokost, fløde retter, asparges, champignon, mellem-stærke oste og på terrassen!
Temperatur
8-10 grader
Skruelåg
Ja
Restsukker gram/liter
4,1
Ingen anmeldelser

Du vil også kunne lide

Product added to compare.

Vi bruger 1. og 3. parts cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse. Formålet er at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring, så du får det indhold, der er mest relevant for dig. Vi anvender både egne cookies og cookies fra tredjepart. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvis vi skal stoppe med at dele cookies med dig. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.