Denne drue er kun interessant som vigtigste sort til fremstilling af Manzanilla og Sherry. Den trives på Andalusiens varme og tørre jord, hvor den nemt når op på 70-80 hektoliter per hektar. I dag bruges den også til tørre, neutrale hvidvine, selv om den mangler de nødvendige syrer og aromaer, der kun kan kompenseres med luftning og flor-gær. I Australien dyrkes den desuden til Sherry-vine. I Sydafrika er den næst efter Chenin klart den vigtigste sort, selvom den overvejende leverer til Brandy-produktionen. Angiveligt er den identisk med Perrum i Alentejo.