Pinot blanc druesorten stammer oprindelig fra Bourgogne i Frankrig, men er idag mere kendt som en Alsace drue. Den går også under navnene Pinot Bianco, Weissburgunder, Weisser Burgunder, Klevner og Clevner - alt efter hvilket land man befinder sig i.

Det er en karakteristisk drue, der efter sigende er en genetisk mutation af Pinot Noir druen. Sorten er krævende, men robust og kulderesistent. Den skal være godt moden for at kunne udvikle sin karakter, der er fyldig og rund med noter af æble, citrus og pære.

Vine på pinot blanc er friske, lyse og typisk tørre. Det er også den drue der bruges i de mousserende Cremant vine.

Druen bliver udover Frankrig og Tyskland også dyrket i Norditalien, Slovenien, Ungarn, Østrig, Luxemborg, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien og Californien.

Pinot blanc og mad

Drik vine på pinot blanc til lette forretter eller hovedretter med lyst kød.

Product added to compare.

Vi anvender udelukkende egne cookies, der er strengt nødvendige og lignende teknologier til at forbedre din oplevelse og måle dine interaktioner med vores websteder, produkter og tjenester. Vi bruger ikke cookies til markedsføring med 3. part. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.