Primitivo-zinfandel druen

Primitivo og zinfandel druen er én og samme drue. Dette blev slået fast ved en DNA-analyse i 1990´erne, Oprindelig har druen hjemland i Kroatien under navnet Tribidrag og crljenak kastelanski.

Vinene på denne drue kan være både ligegyldige og kvabsede, hvis høstudbyttet er højt og planterne vokser på for varme jorder - men kan også være kraftfulde, fyldige og frugtige, hvis udbyttet holdes nede, og vejret er køligt nok til at druerne får en forholdsvis lang vækstsæson. Druen kan være svær at arbejde med, da de enekelte druer på klaserne modnes forskelligt.

Selvom at den italienske primitivo og californiske zinfandel er identiske, har de alligevel hver sit særpræg. Dette skyldes, at de vokser under forskellige forhold - som klima, jordbund og antal af solskinstimer.

Italiensk primitivo

Den klassiske primitivo fra det sydlige Italien - området Puglia har typisk en mørk flot farve, masser af fylde med noter af brombær, violer og peber. Da området har masser af solskinstimer, giver det vine med relativt højt alkohol niveau, beherskede tanniner og lav syre.

Californisk zinfandel

Zinfandel har også optimale vilkår i Californien, der har varme somre, langt efterår og kølige vintre. Vinene har en mørk rød farve, blød tekstur og noter af brombær, jordbær, chokolade og svesker. Alkoholprocenten er også her forholdsvis høj, ligesom tannin og syre niveauet er lavt.

Udover Californien og Italien, dyrkes druen også i begrænset omfang i de andre amerikanske veststater, Mexico, Montenegro, Languedoc, Sydafrika og Australien.

Primitivo | zinfandel og mad

Vinene på denne drue passer generelt godt til kød! Det kan både være en god bøf - også grillet, barbeque marineret kylling, grill-mad, gryderetter, krydret mad, langtidsbraiseret kød, mørkt fjerkræ, pasta, pizza, risotto og ost.

Product added to compare.

Vi anvender udelukkende egne cookies, der er strengt nødvendige og lignende teknologier til at forbedre din oplevelse og måle dine interaktioner med vores websteder, produkter og tjenester. Vi bruger ikke cookies til markedsføring med 3. part. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.