Carignan Vieilles Vignes-Languedoc, Abbotts & Delaunay
03827112035
På lager
139,00 kr.
Inkl. moms
Levering 1-3 dage
Saftig, frugtig og fyldig sydfransk rødvin på carignan druen. God til grillet kød, gryderetter/simremad, okse, lam, and og mørk chokoladekage.
Fyldig, saftig og frugtig sydfransk vin med en flot, mørk, rubinrød farve med en violet kant. Den har en skøn duft af mørke bær - brombær og solbær, krydrede toner af kaffe, mørk chokolade og tobak. Den har en rigtig fin struktur, er tør med behagelig tannin og har karakter af bitter chokolade og engelsk lakrids. Behagelig eftersmag med god friskhed og charme.
Hovedparten af druerne, som bruges vinen, kommer fra 50 år gamle vinstokke dyrket langs Canal du Midi nær byen Narbonne. Alderen på stokkene giver vinen stor koncentration og fylde. Den resterende del hentes i Minervois-området, hvor den ler- og kalkholdige undergrund giver tanninrige og aromatiske vine, samt i Corbières, hvor nogle højtbeliggende parceller giver friskhed, sprødhed og frugtkarakter. Tilsammen giver det en virkelig afbalanceret, intens og spændende vin.
1/3 af druerne er håndplukket og vinificeres i hele klaser for at prioritere friskheden og frugtnuancerne, mens 2/3 vinificeres traditionelt med en afstilkning, en skånsom knusning og en lang gæring på en kombination af beton- og ståltanke. Efter presningen modnes vinen i ca. 6-8 måneder, med 80% af vinen på nye og brugte træfade og resten i ståltanke. Dette giver en vin med masser af blødhed og god balance mellem fylde og frugtighed.
- Årgang
- 2020
- Druesort
- Carignan
- Land
- Languedoc, Frankrig
- Alkohol
- 14%
- Mad
- Grillet kød, gryderetter/simremad, okse, lam og mørk chokoladekage
- Temperatur
- 14-16 grader
- Skruelåg
- Ja
Ingen anmeldelser