Merlot druen

Merlot

Merlot er en blå drue, der dyrkes i stort set alle vinproducerende lande. Den er stor i det franske vinområde Bordeaux, hvor den ofte bruges som blandingsdrue sammen med cabernet sauvignon druen. Den tilfører god fylde og rundhed og og gør en vin på disse to druer mere rund. I forhold til cabernet sauvignon, modes merlot tidligere og har ikke så gennemtrængende en smag. Vine på merlot fra området i Bordeaux der hedder Pomerol, er oftest vine af topkvalitet, meget elegante (og dyre), er langtlevende og har masser af finesse.

Merlot giver vine med smag af mørke bær, blommer, solmodne jordbær, blåbær, lakrids, kaffe og let urtepræg med en anelse bitterhed. Det er letdrikkelige vine med begrænset tannin og syre, med med masser af saftighed og blødhed.

Den frugtige og fløjsbløde Merlot, har først i de seneste år vakt international interesse som enkeltdrue og plantes i øjeblikket mange steder verden over. Udover Frankrig, dyrkes der merlot i Italien, Schweiz, Spanien, USA (Californien og Washington), Slovenien, Kroatien, Ungarn, Østrig, Rumænien, Bulgarien, New Zealand, Chile, Argentina, Uruguay, Brazilien og Boliva.

Merlot og mad

Hvis størsedelen i vines er på merlot druen, egner den sig til retter med vildt, grillet kylling, and, julemad, fyldige retter med oksekød og gryderetter. Læs mere om vin til mad her.

Product added to compare.

Vi anvender udelukkende egne cookies, der er strengt nødvendige og lignende teknologier til at forbedre din oplevelse og måle dine interaktioner med vores websteder, produkter og tjenester. Vi bruger ikke cookies til markedsføring med 3. part. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.