Becker-Landgraf, Riesling Herrgottspfad

Becker-Landgraf, Riesling Herrgottspfad

1 Anmeldelser
På lager
225,00 kr.
Inkl. moms Levering 1-3 dage

Tysk hvidvin på riesling druen af højeste kvalitet. God til svinekød, fjerkræ, skaldyr, grillet fisk, svamperetter, krydret mad, røget/saltet kød, vegetarretter, asparges og ost.

 

Enkeltmarksvin på riesling druen af højeste kvalitet fra vores tyske vinhus Becker-Landgraf. I glasset har vinen en flot gylden farve og en skøn duft af citrus, hvide blomster og en anelse petroleum, som er klassisk for riesling druen. Vinen er kompleks, forfriskende, frugtig og mineralsk med en fyldig og harmonisk smag af citrus, honning og et let-krydret præg. Vinen er perfekt afbalanceret med sit frugtpræg og syrebalance. Den har en lang og behagelig eftersmag.

Druerne til vinen er håndplukkede og fra en enkeltmark af højeste kvalitet, hvor høstudbyttet holdes nede på 35hl/ha. Når druerne er høstet, presses de først efter 36 timer. Vinen gærer på vildgær på 1200 liters fade, der giver vinen sin blødhed. Vinen modner på gærresterne indtil august måned året efter, hvorefter de tappes på flaske. Vinen filtreres en enkelt gang, hviket er medvirkende til, at vinene udvikler sig og har dybde og kompleksitet. Denne vin har lagringspotentiale i 10-15 år.

Vinhuset Becher-Landgraf

Vinhuset Becker-Landgraf ligger i hjertet af Rheinhessen, der er det største af i alt 13 vinområder i Tyskland i delstaten Rheinland-Pfalz. Vingården ejes og drives af ægteparret Julia og Johannes. Julia der er født Becker, overtog vingården efter sine bedsteforældre tilbage i 2003. I 2005 møder hun Johannes, der kom fra en anden vinproducerende familie, som han arbejdede for. Både Johannes og Julia er uddannet inden for vinproduktion faget og har altid været meget dedikerede og passionerede omkring vinfremstilling. De giftede sig i 2005 og har fra 2006 drevet og ejet gården sammen. Hermed var vinhuset Becker-Landgraf skabt og meget er forandret og udviklet siden da.

Deres logo J2 står for Julia og Johannes og deres dobbelte passion og samspil af gensidig inspiration. De er meget innovative og står fast ved det de mener er rigtigt. De formår at lave formidable vine i overensstemmelse med naturen og med respekt for og tæt forbindelse til jorden. 

Vinparret Becker-Landgraf

Julia og Johannes Landgraf

Selve arbejdet i marken er meget vigtigt for parret. Der dyrkes udelukkende efter økologiske metoder uden brug af kemikalier eller sprøjtemidler og der kunstvandes ikke. Der tilføres kun naturligt humus til jorden og hvis der mangler næringsstoffer eller mineraler i jorden, sørger de for at plante noget der kan tilføre det der mangler. Idet der ikke kunstvandes, går rødderne langt ned jorden for at finde vand og næring. Hermed dannes en naturlig og harmonisk udvikling af planterne og giver i sidste ende vine, der er rige på mineraler.

Arbejdet i kælderen er også vigtigt for parret. Druerne presses over længere tid, da det giver mere komplekse og rene vine. De tilsætter ikke gær, men bruger udelukkende naturgær. Hele 99% af deres druer er håndplukkede, hvilket giver vine af høj kvalitet. Dårlige druer efterlades, for at ende nede i jorden igen.



Årgang
2015
Druesort
Riesling
Land
Tyskland
Alkohol
12,5 %
Mad
Svinekød, fjerkræ, skaldyr, grillet fisk, svamperetter, krydret mad, røget/saltet kød, vegetarretter, asparges og ost
Temperatur
10-12 grader
Restsukker gram/liter
3
1 Anmeldelse

Skøn hvidvin
Lækker hvidvin, den smagte godt til hokkaidosuppe

Du vil også kunne lide

Product added to compare.

Vi bruger 1. og 3. parts cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse. Formålet er at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring, så du får det indhold, der er mest relevant for dig. Vi anvender både egne cookies og cookies fra tredjepart. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvis vi skal stoppe med at dele cookies med dig. Du accepterer, hvis du klikker ok/accept. Læs mere om vores cookies her.

Googles privatlivspolitik.