Smagsmæssigt er der forskel på om tun er frisk eller fra dåse. Det er dermed også forskellige vine der passer til fisken - både hvidvine og rødvine. Derudover har tilbehøret også indflydelse på vinvalget.
Vin til dåsetun
Hvidvin passer bedst til tun fra dåse. Prøv en fransk chablis eller en riesling - enten tysk eller østrigsk.
Vin til tun steak
Tun der steges som bøf passer godt med en frisk, let og kølig rødvin. Her vil det passe godt med en tysk spätburgunder (pinot noir) eller en fransk Bourgogne på pinot noir/gamay druerne.
Vin til grillet tun
Når tunen får en tur på grillen, må vinen gerne have lidt mere fylde. Her vil en italiensk rødvin på barbera druen være et godt match.
Vin til rå tun
Tun der spises rå har en ret let smag og vinen skal her også være let. Også her vil en hvidvin på riesling druen passe eller en rødvin på spätburgunder (pinot noir) druen.
Er du i tvivl?
Så vælg en tysk spätburgunder hvis du er mest til rødvin eller en riesling hvis du er mest til hvidvin.