Zweigelt
Zweigelt druen er Østrigs mest populære blå druesort. Selve sorten er en blanding af st. laurent og blaufränkisch druerne. Det er en druesort der trives særdeles godt i det kølige klima. Når vinene på zweigelt er bedst, giver det seriøse, friske, runde, gemme egnede og frugtige vine med masser af saftighed - selv når de er unge. Druen har noter af kirsebær, ribs og bær og overrasker med en skøn fylde i munden.
Udover Østrig plantes der zweigelt i Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, British Columbia og Japan.
Zweigelt og mad
Rødvine på zweigelt druen er typisk gode til grill-mad, kraftige kødretter, mørkt vildt og krydret mad. Læs mere om vin til mad her.