Din kurv
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Vi har samlet de vigtigste blå druesorter - dem der bliver brugt til rødvin og til rosévin. Der findes rigtig mange forskellige blå druesorter, hvor du kan se de mest udbredte herunder.
Før i tiden var den folkevin i Piemonte, og lige efter Sangiovese - Italiens mest brugte blå druesort. I løbet af de sidste tredive år, har en række Barberas desuden udviklet til topvine, ved hjælp af blødgøring af syren ved fadlagring. Det er frugtige vine med en fast karaktér, som endda også er egnet til at gemme i flere år. I druernes kompleksitet minder de ikke meget om de gængse sure frembringelser, men den høje kvalitet stammer stort set kun fra Piemonte. Udenfor Syditalien, i Argentina og Californien, leveres der store mængder intetsigende, sure og røde blandingsvine fremstillet på Barbera. Så der er derfor stor forskel på vine på Barbera, alt efter hvor vinen er fremstillet.
Denne druesort, som i øvrigt også kaldes Bouchet og Breton, blev længe regnet for at være lillebroderen til Cabernet Sauvignon. Med sin tidlige modning er den bedst egnet til køligere egne, og har derfor etableret sig i Saint-Émilion, hvor den præger Cheval Blanc. Ved Loire, hvor Cabernet Franc dyrkes som ren druesort, er den karakteriseret af en ren frugtighed, tilbageholdende tanniner og ofte også et lavere indhold af garvesyre end den kraftigere Cabernet Sauvignon. Mens den ofte tidligere blev brugt til lette bistrovine, særligt i det nordøstligste Italien, er der i de seneste år dukket første klasses fløjlsbløde og kroprige vine op fra Loire.
Denne druesort, danner grundlaget for det berømte cruclassé-system i Médoc, og er avanceret til den mest internationale yndede blå sort. Gode Carbernet-vine er mørkerøde, dufter af ceder og cassis. Har en kraftig struktur og lagres fremragende. Den sent modne, robuste sort trives godt i varmere klimaer og giver fine vine i Californien, Australien, Sydafrika, Chile samt Italien og Spanien.
Den tanninrige drue med den intensive farve er blevet misbrugt som massesort, men ikke desto mindre spiller den stadig en vigtig rolle, både i blandingsvine og som Cariñena og Mazuelo fra Catalonien. Den sent modne sort er sårbar og derfor ikke nem at dyrke. På trods af dette kan den give yderst karakterfulde vine, som Priorat og Languedoc, hvor den rent mængdemæssigt fortsat er den førende sort. Druen dyrkes i Sardinien, Californien, Chile, Argentina og Mexico.
Carmenera er en druen der giver frugtige og fyldige vine med lav syre. Er kendt som Chiles nationaldrue, tords den oprindelig stammer fra Bordeaux i Frankrig.
Dolcetto (Betyder: "Den lille søde")
Dolcetto er ved siden af Barbera og Nebbiolo Piemontes tredje druesort. Denne drue modnes tidligst, hvorfor den førhen altid blev tildelt den dårligste jord, og blev gæret til hurtigt drikkeklare vine, der kunne give vinbønderne en omsætning tidligt på sæsonen. Dolcetto er speciel på grund af dens store tanninindhold og en tilbøjelighed til meget bundfald, ikke helt nem at fremstille. Ikke desto mindre giver den en fantastisk mørk rubinrød farve, en aroma af sødlige bær og kvæde, samt en let antydning af mandler.
Dens omdømme skydes Beaujolais, hvor den giver vine med frugtrighed og charme. Den udbytterige Gamay Noir à Jus Blanc - den sorte Gamay med den hvidesaft, plantes ekstremt tæt, nogle steder helt op til 9-10.000 planter pr. hektar. Den høstes ved håndkraft, da druerne gæres hele under "macération carbonique", hvilket giver meget aroma, men få tanniner. Vinificeres den derimod med maceration, opnår man vine med et spændende modningspotentiale. Udover Beaujolais har druesorten kun fundet rigtigt fodfæste i Ardèche og i Schweiz.
En drue, der typisk bruges som blandingsdrue. Det er Spaniens mest dyrkede rødvinsdrue bruges som enkeltdrue til Rosé og til vine, som minder om vin doux naturel. Den bruges også til at forstærke andre sorter som Tempranillo. Tørke og varme bider ikke på den nøjsomme drue, som i blandingsvine bidrager med krop og alkohol. Den findes i alle sydfranske regioner omkring middelhavet samt på Korsika, Sardinien og Sicilien.
Engang var denne drue vidt udbredt i Bordeaux, men blev afløst af Merlot. I Frankrig er den sidenhen blevet brugt til at lave den berømte ”sorte vin”, som lokalt også kaldes Auxerois.
Den mørke, tanninrige sort giver ved beherskede høstudbytter en karakteristisk rødvin med et godt modningspotentiale.
I Argentina er nærmest blevet deres nationaldrue. I Chile samt i flere sydvestfranske regioner benyttes den primært til blanding med andre druesorter.
Den forholdsvist højtydende Merlot er både velegnet som enkeltdrue og blandet med kraftigere, mere tanninholdige sorter. Druesorten giver de bedste resultater i Bordeaux-området, hvor den i Saint-Émilion og Pomerol leverer langtlevende vine af topkvalitet. Den er yndet i Tessin, men også i Norditalien og Sydøsteuropa. Den frugtige, fløjsbløde Merlot, som modnes hurtigere end Carbernet, har først i de seneste år vakt international interesse som enkeltdrue og plantes i øjeblikket meget.
Bliver også kaldt Mourvédre. Næstefter Garnacha er det Spaniens vigtigste druesort. Den frembringer mest vine, som er bløde og tørre, men alligevel efterlader et indtryk af en stor krop. Aromaen domineres af sorte bær. Monastrell anvendes mest til vine, som skal drikkes unge, men spiller samtidig også en stor rolle i blanding med Rhône-vine.
Italiens vel nok største rødvinssort, der dyrkes på mere end 5000 hektarer i Piemonte og i det lombardiske Valtellina (Veltlin). Barollo og Barbaresco kan takke sorten med de små druer for deres alsidige aromaer med nuancer af teblade, roser, krydderier og tjære.
Nebbiolo kræver de bedste vinmarker for at kunne modnes.
Dens navn, nebbia, italiensk for tåge, henviser til den sene høst. Indtil nu har eksperimenter i andre lande ikke givet overbevisende resultater.
Den kaldes også Spät- eller Blauburgunder og danner basis for de berømte rødvine fra Côte d’Or i Bourgogne, Frankrig. Desuden spiller den en vigtig rolle for Champagne - hvor den er en af 3 benyttede druer. Den blev allerede udbredt af cisterciensernne og fandt anvendelse i Alsace, Tyskland, Østrig, Schweiz, Norditalien og Østeuropa. Men det er en af de ømfindligste blå sorter, som kun ved små høstudbytter og nænsom vinifikation kan frembringe virkelig overbevisende kvalitet.
Én og samme drue - hvilket blev slået fast ved DNA-analyse tilbage i 1990´erne. Stammer oprindelig fra Kroatien. Giver kraftfulde, fyldige vine med masser af bærsmag. Lav syre og beherskede tanniner.
Italiens mest dyrkede druesort - og hører også til blandt de bedste. Den danner basis for Brunello di Montalcino, Chianti og Vino Nobiles fra Toscana, samt Torgiano og Montefalco. I Romagna bruges den ligeledes til at tynde massevine.
Druen der er mest kendt i Østrig og Tyskland. Vinene minder smagsmæssigt om kraftige pinot noir vine. Giver kraftige og spændende vine, under optimale forhold.
Denne lækre druesort fra det nordlige Rhône har fået succes verden over. Både vinavlere og vinelskere viser stigende begejstring overfor dens komplekse aromaer af viol, sorte kirsebær, lakrids og krydderier. Den har masser af fylde, kraft og en fin mængde tanniner. Internationalt er den især blevet kendt i Australien, som laver nogle fremragende Shiraz-vine. Ligeledes findes der udsøgte californiske Shiraz.
Spaniens ædleste sort kendes også som Tinta del país, Tinto Fino, Cencibel og Ull del Llebre. Dens vækstcyklus er kort, men den er øm overfor tørke og de fleste sygdomme.
Typisk er vinene med denne drue duftrige og med en frugtrig karakter. Tanninerne udmærker sig ved blødhed og sødme, samtidig med at de udvikler en stor smidighed på fad. Portugal bidrager med den som Tinta Roriz, imens Spanien stiller med Rioja og Ribera del Duero som deres bedste vine.
Se under primitivo.
Blå drue, der er kendt fra Østrig, hvor det er den mest plantede drue. Trives godt i det kølige klima, hvor den giver fyldige og frugtige vine.